Jeg underviser i mensendieck. Mensendieck er en holdningsgymnastik og individuel gymnastik, hvis formål er at skabe den størst mulige harmoni og balance i kroppen, både i ro og i bevægelse. Det er for alle, uanset alder, køn og kondition, der ønsker en anderledes form for styrketræning. Mensendieck forbedrer din muskelkontrol, koordination og balance og du opnår større kropsbevidsthed. Øvelserne understøttes af åndedrættet, der kan bidrage med ro og øget velvære i kroppen.
|
HVORDAN FOREGÅR MENSENDIECK? Min undervisning tager udgangspunkt i en holdningsanalyse, som jeg foretager den første gang, du er hos mig. Analysen er en vurdering af din krops stillinger og bevægelsesmønstre og har til formål at identificere uhensigtsmæssige vaner og korrigere dem, for at du kan opnå en bedre holdning og bevægelse i hverdagen. Undervisningen foregår som eneundervisning eller på meget små hold, hvor der tages hensyn til præcis dine behov, dit temperament og din anatomi. |
![]() |
![]() |
Når du laver øvelserne, er du iført undertøj og øvelserne udføres imellem spejle, så du kan se, hvordan din krop arbejder. Ved hele tiden at følge dine musklers arbejde i spejlene, lærer du at bruge muskler og led korrekt og opnår dermed større kropsbevidsthed. |
|
HVEM KAN FÅ GAVN AF MENSENDIECK? Har du problemer med en dårlig kropsholdning eller med smerter i nakke, ryg, skulder, knæ, hofter eller lænd, kan Mensendieck-træning hjælpe dig. Den hjælper også, hvis du på grund af forkerte arbejdsstillinger, en arbejdsskade eller uhensigtsmæssige bevægelser ofte har hovedpine eller ondt i fødder, ankler, ben, arme og håndled. F.eks. kan Mensendieck effektivt bekæmpe de museskader, der nemt opstår, hvis du sidder for meget foran din computer.
|
![]() |
![]() |
Mensendieck egner sig ligeledes til genoptræning efter bl.a. diskusprolaps, hofteledsoperationer og knæskader. Udøvelsen af mensendieck kan have en beroligende virkning på nervesystemet, idet de glidende muskelspændinger og afspændinger i øvelserne virker tilbage på nervesystemet. |
| Mensendieck gymnastik udføres typisk uden redskaber, og øvelserne kan udføres overalt.
|
![]() |
Hvis du vil vide mere, kan du læse videre på Dansk Mensendieck Forbunds hjemmeside https://mensendieck.dk.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |










